FAQ


I Bill _flex _illustration ViaBill Webshop


Hvorfor skal jeg bruge ViaBill på min shop?

Mange kunder vil gerne have kredit, og mange køber på den shop, der tilbyder kredit. ViaBill får kunden til at købe straks, i stedet for at vente til næste lønudbetaling.ViaBill får kunden til at købe mere (nuværende tal: +62% i gns.) Desto flere betalingsmuligheder, desto højere konverteringsrate. ViaBill er en god og billig investering. Oprettelsen koster kr. 4.995 som éngangsbeløb, hvori der er inkluderet support mv. Der er ingen abonnementer eller skjulte gebyrer. Selv transaktionsgebyret er 0,0%. Køber din kunde med ViaBill kredit for kr. 1.000, afregner ViaBill dig altså kr. 1.000, såfremt kunden ikke udnytter sin fortrydelsesret.

Køb nu - betal, når du vil… hvad betyder det?

Din kunde kan med ViaBill bestille varen på din shop, identificere sig med CPR nr., e-mail, mobilnummer og betalingskort, og herefter selv vælge, hvorledes købet skal betales. Udgangspunktet er rente- og gebyrfrit over 24 måneder, men kunden kan til enhver tid indfri tidligere uden gebyrer.

Hvad koster det mig at tilbyde ViaBill?

ViaBill er en god og billig investering, idet der kun er oprettelsesgebyret på kr. 4.995 (vejl.) ex moms at forholde sig til. De fleste shops har tjent oprettelsesgebyret ind efter få handler, idet gennemsnitsordrebeløbet, antallet af transaktioner samt konverteringen stiger mærkbart.

Hvordan skal jeg betale min ViaBill månedsydelse?

Hvordan skal jeg betale min ViaBill månedsydelse?
ViaBill gør det fleksibelt for dig at betale dine månedsydelser. Du kan enten selv betale din månedsydelse via din netbank (gebyrfrit), eller læne dig tilbage, og lade ViaBills betalingservice sørge for betalingen helt uden, at du skal foretage dig noget. Ønsker du selv at betale via din netbank, logger du blot ind på "Mit ViaBill" (ViaBill.com => vælg login i menuen). Du logger ind med den kode, du selv har valgt. Når du er logget ind, kan du se din "Kontooversigt", hvor både din månedsydelse samt FI-koden, som du skal bruge til at betale i din netbank, fremgår. ViaBills betalingsservice koster kr. 39 pr. måned uanset hvor mange køb, du har foretaget. Og samtidig sørger ViaBill for, at du undgår rykkere. Kun i tilfælde af, at vi ikke kan gennemføre en trækning på dit kort, vil du modtage rykkere og blive opkrævet rykkergebyrer i overensstemmelse med dansk rentelovgivning.

Hvad hvis kunden ikke betaler - tager ViaBill risikoen?

Ja! ViaBill tager kreditrisikoen ved dårlige betalere - altså kunder, som ikke kan eller vil betale, selv om de har modtaget varen. Betaler kunden ikke sin regning, er det ViaBills problem. Kun såfremt kunden kan dokumentere, at denne har reklameret/fortrudt inden fortrydelsesfristens udløb eller webshoppen ikke kan dokumentere, at varen er leveret, modregner ViaBill beløbet, som vi allerede har udbetalt til dig.

Hvordan tjener ViaBill penge ved at tilbyde en så attraktiv kurs (100%)

Vi lever - som de fleste webshops - af lave fortjenstmarginer. Til gengæld, skal vi have mange webshops til at bruge ViaBill - så er ViaBill en god forretning. For at få mange kunder, er det nødvendigt at tilbyde en så attraktiv kurs, som muligt.

Hvor hurtigt kan jeg komme igang med ViaBill på min webshop?    

Vores supportere guider dig på ca. 10 minutter via telefon til at implementere ViaBill på din webshop.

Hvornår får jeg betaling fra ViaBill?

Så snart, fortrydelsesfristen iht. Lov om Fjernsalg er udløbet, dvs. 14 dage efter Capture. Tilbyder du dine kunder en længere fortrydelsesfrist, afregnes du fra ViaBill ved udløb af den fortrydelsesfrist, du tilbyder dine kunder.

Hvordan får ViaBill fakturaen fra webshoppen? (hvem skal have fakturaen, ViaBill eller kunden?)

Kunden skal have fakturaen som altid. ViaBill danner via API’en med betalingsgateway’en en opkrævning, som ViaBill selv e-mailer direkte til kunden. Kunden modtager altså en ordrebekræftelse og en faktura (ikke til betaling) fra webshoppen, og kunden modtager en opkrævning direkte fra ViaBill. Som en gratis service, udsender ViaBill ligeledes SMS’er til kunden vedr. betalingen, så kunden er godt orienteret undervejs.

Må jeg skrive mine egne tekster vedr. ViaBill på min shop?

Nej, vi kan alle havne på Forbrugerombudsmandens bord, hvis vi kommer til at kommunikere noget forkert i form af forkerte ord, f.eks. “gratis” og lign. Derfor har ViaBill brugt meget energi på at advokater har tjekket vores kommunikation, bannere, tekster osv. Vi udleverer de godkendte tekster til dig, og de kan altid downloades på ViaBill.com/download.

Har din kunde returneret varer / har indsigelser / skal krediteres nogle penge?

Du skal bruge værktøjerne i din gateway (QuickPay / ePay) til registrering heraf. ViaBill har integrationer med disse gateways, og informeres automatisk om sådanne returneringer/refunds. Du kan alternativt bruge ViaBills værktøjer hertil, når du har logget ind via https://app.ibill.dk/psp/web/login.

Så snart, du modtager en vare retur fra en kunde, skal du straks registrere dette via din gateway eller ViaBill iht. ovenstående. Registrerer du først returneringer / indsigelser 16 dage eller senere efter dit capture, har ViaBill hævet betalingen hos debitor. Dette skaber negative kundeoplevelser, og skal undgås for alles bedste. Desuden skaber det en arbejdsopgave hos ViaBill, idet vi skal returnere penge til kunden, og skal have betaling retur fra dig, og for denne opgave har ViaBill et tilbageførselsgebyr på kr. 100 (jf. vores handelsbetingelser pkt. 1.3), som opkræves hos dig.

Bliver din kunde afvist, når der ansøges om ViaBill kredit?

Der kan være flere årsager til, at din kunde bliver afvist, når kunden ansøger om ViaBill kredit. Det kan f.eks. skyldes, at kunden eller dennes husstand allerede har en eksisterende ViaBill kredit, har en dårlig betalingshistorik hos ViaBill, ansøger om for høj en kredit, indtaster fejlagtige ansøgningsinformationer eller i det hele taget falder ind under vores kreditscoringsprogrammer. Vi anbefaler, at du beder kunden om at købe uden om ViaBill, f.eks. med sit dankort.  

 


I Bill _flex _illustration ViaBill Debitor 


Hvordan skal jeg betale min ViaBill opkrævning?

ViaBill sørger for at e-maile dig opkrævninger for de bestilte varer i god tid før betaling skal finde sted. Når du modtager opkrævningen, er der vedhæftet en regning i PDF format. Åbner du denne (kræver Adobe på din computer - hent gratis her: http://get.adobe.com/dk/reader/), ser du i bunden en såkaldt FI-kode (indbetalingskode), som starter med +71. I din netbank kan du gratis betale denne. Du kan også vælge at lade være med at betale regningen via din netbank - så sørger ViaBill helt automatisk for at trække betalingen på det betalingskort, du anvendte ved bestillingen af varen. Denne betalingsservice koster et mindre betalingsgebyr. Tilgengæld sørger ViaBill sørger for, at du undgår rykkere. Kun i tilfælde af, at vi ikke kan gennemføre en trækning på dit kort, vil du modtage rykkere og blive opkrævet rykkergebyrer i overensstemmelse med dansk rentelovgivning.

Har du ikke en velkomstmail vedr. adgangen til Mit ViaBill?

Første gang, du brugte ViaBill, sendte vi dig en velkomstmail med en midlertidig adgangskode, som du skal bruge første gang, du logger ind på www.ViaBill.com => Mit ViaBill. Første gang, du logger ind, bliver du bedt om selv at vælge en ny adgangskode, du skal bruge fremover. Nogle gange, kan e-mails havne i såkaldte “spam-filtre” i din e-mail system, men vi er helt sikre på, at vi har sendt e-mailen til dig, så led venligst grundigt i dit e-mail system før du kontakter os. Hvis ikke, skal du straks kontakte os viawww.viabill.com/henvendelse, hvorefter vi gensender dig velkomstmailen.

Har du returneret varen/reklameret til webshoppen, men stadig betalt til ViaBill?

ViaBill har intet med varen eller leveringen heraf at gøre, og vi kan ikke hjælpe dig, hvis du kontakter os herom. Det er derfor vigtigt, at du kun taler med webshoppen om dette, og det er webshoppens pligt - iht. sin aftale med ViaBill - straks at informere ViaBill herom. Først når webshoppen informerer ViaBill om din indsigelse, returnering eller lign., kan ViaBill returnere betalingen til dig. Oplever du, at webshoppen intet foretager sig i forhold til din indsigelse/returnering, kan ViaBill først behandle din eventuelle henvendelse til ViaBill, når du kan dokumentere f.eks. via e-mail korrespondance, som du skal sende til ViaBill, at webshoppen ikke har reageret på din henvendelse i 3 dage (72 timer).

Kan du dokumentere, at du har returneret varen rettidigt og iht. dansk lovgivning i øvrigt, skal du selvfølgelig have din betaling retur. ViaBill bliver blot nødt til at afvente webshoppens svar. Årsagen hertil er, at ViaBill har betalt webshoppen for dit køb.
 

Har du betalt for sent - eller slet ikke betalt?

For at undgå dyre rykkere, sørger ViaBill for at tilmelde dig vores betalingsservice, hvis du ikke selv betaler opkrævningen til tiden. I så fald trækker ViaBill selv beløbet via dit betalingskort. Dette koster et betalingsservice gebyr, men kan slet ikke måle sig med de rykker- og inkassogebyrer, som dansk lovgivning tillader. Og når betalingsservicen er aktiveret, sørger ViaBill også fremover for, at der kun i særlige tilfælde udstedes rykkere. Det er faktisk kun såfremt ViaBill ikke kan trække betalingen via dit kort, at en normal rykker- og inkassoproces (alt i henhold til dansk lovgivning) påbegyndes.

Har din indbetaling krydset vores hævning, betyder det, at du har betalt for sent, og så er du automatisk tilmeldt vores betalingsservice. Din indbetaling modregnes først og fremmest i din næste opkrævning, men overstiger indbetalingen din samlede skyld til ViaBill, returnerer vi selvfølgelig det for meget betalte beløb på dit anvendte betalingskort.

Har du betalt til webshoppen i stedet for til ViaBill?

Når du vælger at betale med ViaBill i en webshop, kan du alene betale til ViaBill. Du skal altså ikke betale til webshoppen, idet ViaBill betaler webshoppen for dit køb. Er du alligevel kommet til at betale til webshoppen, skal du altså stadig betale til ViaBill, og bede webshoppen om at tilbagebetale til dig.

Du betaler til ViaBill via den opkrævning, ViaBill e-mailede til dig, da webshoppen sendte varen til dig (FI-kort / indbetalingskort, som betales via din netbank). Har ViaBill ikke modtaget din betaling til tiden, sørger ViaBill selv for at trække beløbet på dit betalingskort mod et mindre betalingsservicegebyr - altsammen for at undgå dyre rykkere- og inkassoomkostninger.  

Hvad koster ViaBills betalingsservice?

Du kan betale din opkrævning gratis via din netbank, men du kan også bare slappe af, og lade ViaBill håndtere betalingen på forfaldsdatoen - helt uden, at du skal foretage dig noget som helst. Betalingsservice koster blot kr. 39 pr. opkrævning, og sikrer altså, at du slipper for dyre rykkere- og inkassoomkostninger. Det er faktisk kun såfremt ViaBill ikke kan trække beløbet på dit betalingskort, at du vil kunne modtage rykkere.

Vil du afmeldes ViaBills betalingsservice?

Ønsker du selv at betale dine opkrævninger via din netbank, skal du skrive dette til os via www.viabill.com/henvendelse.

Er du ikke i stand til at betale det skyldige beløb?

Vi kan alle havne i uventede / ulykkelige omstændigheder, som gør, at betaling af det skyldige beløb ikke kan lade sig gøre på forfaldsdagen. Er du havnet i en sådan situation, vil vi gerne prøve at hjælpe dig. Det er selvfølgelig forbundet med et gebyr, men lad os se, om vi ikke kan forlænge kreditten. Gå ind på www.viabill.com/henvendelse og udfyld formulareren, og vi kontakter dig hurtigst muligt.

Har du fået en henvendelse fra vores inkassopartner?

Hvis ViaBill ikke har modtaget din indbetaling rettidigt, forsøger vi at trække beløbet på det betalingskort, du oplyste ved bestillingen, så dyre rykkere- og inkassoomkostninger undgås. Hvis hævning på dit kort ikke kan lade sig gøre, ringer og skriver vi til dig, for at løse problemet. Først i det tilfælde, at vi ikke kan træffe dig, og vi ikke hører fra dig, ser vi os nødsaget til at overdrage sagen til vores eksterne inkassopartner, som håndterer sagens videre forløb gennem RKI og det danske retssystem. Har du spørgsmål til selve sagen (betaling, levering, varer, indsigelser osv), skal dette tages med inkassopartneren.

Kun såfremt, du er indstillet på at indgå en fornuftig fuld betalingsløsning med ViaBill inklusiv betaling af en del af inkassoomkostninger, kan du kontakte ViaBill herom på www.viabill.com/henvendelse.

Er dit betalingskort blevet misbrugt? Eller kender du ikke til ViaBill ordren?

Er du blevet udsat for svindel/misbrug, og får du en opkrævning fra ViaBill, som du ikke kender til? Så er det en sag for politiet. Det er vigtigt for ViaBill, at sikkerheden er i top, så vi minimerer risikoen for misbrug. Derfor skal en person, som ønsker at misbruge din person til en kredit hos ViaBill, igennem en række sikkerhedsforanstaltninger. For det første skal den ondsindede person have fat i dit betalingskort og kende dit CPR nr. Han man ikke alle ovenstående informationer, kan en ViaBill ordre ikke oprettes. Så er du blevet misbrugt, er det en sag for Politiets “CyberCrime” division, og du skal anmelde forbrydelsen hertil og have en anmeldelseskvittering før du kontakter ViaBill. I modsat fald kan vi ikke hjælpe dig. Herefter vil vi anmode webshoppen om leveringsinformation, track-and-trace osv.

  

I Bill _pay Watch _illustration ViaBill Watch


Hvad er forskellen på ViaBill Light og ViaBill Standard? 

Ved ViaBill Standard er det din kunde som betaler rykkergebyret og renterne. På ViaBill betaler du 50 kr. pr. rykker vi sender ud, og din kunde betaler ikke noget. 

Hvordan skifter jeg fra ViaBill Standard til ViaBill Light? 

Dette kan gøres under indstillinger for alle fremtidige fakturaer på alle dine kunder. Hvis du fx ønsker, at en kunde skal være på Light i stedet, gør du dette i kundekartoteket under rykkerprocedure. Hvis du derimod bare ønsker at skifte en enkelt faktura, kan du gøre dette, når du opretter sagen, eller i afsluttede sager på plusset ud for fakturaen. Hvis du er blevet trukket for gebyr af standardpriser og du skifter, vil dette gebyr blive tilbageført, og du vil i stedet blive trukket 50 kr.  

Hvad gør jeg, hvis jeg har modtaget pengene udenfor ViaBill?

Hvis du har modtaget pengene kontant fra din kunde, skal du under afsluttede sager, ud for fakturaen trykke på plusset og der vælge ’betalt kontant’. Dette er gratis og vil stoppe rykkerprocessen og lukke fakturaen. Hvis der er et udestående beløb, fx et rykkergebyr, vil det være dig, der kommer til at betale gebyret.


Hvorfor kan jeg ikke se alle mine kunder i mit kundekartotek?

Hvis der står noget i søgefelterne vil den kun vise det der indeholder dette. Derfor skal alle søgefelter være blanke, hvis man skal kunne se alle sine kunder, telefoner osv.


Hvordan foregår rykkerproceduren?

Rykkerproceduren foregår således, at vi sender en rykker 7 dage efter en fakturas forfald. Derefter går der 10 dage til rykker to, 10 dage senere, en rykker 3 og slutteligt 10 dage efter bliver sagen så udtaget til inkasso. Når sagen er udtaget til inkasso, modtager du som bruger en bekræftelsesmail, om du ønsker at sende sagen til inkasso. Denne mail har du to dage til at svare på. Inkassodelen er gratis, dog pålægges et gebyr fra inkassoselskabet, hvis en sag stoppes efter den er sat i gang. Dvs. efter den er afsendt til inkassoselskabet. Rykkergebyr og renter bliver pålagt iht. renteloven.


Hvordan får jeg mit logo på mine fakturaer? 

Det er ikke muligt selv at uploade dit logo, du skal derfor maile logoet i formatet 876X166 i jpg-format til ViaBill, så vil det blive sat ind hurtigst muligt.


Hvad gør jeg, hvis der bliver meldt fejl, når jeg prøver at fakturere?

Dette kan ske, hvis din kunde ikke er blevet korrekt gemt inde i dit kundekartotek. Gå derfor ind på kunden, og gem dennes indstillinger. Prøv derefter at fakturere igen.


Er det muligt at ændre fakturanummerserien?

Du kan ændre nummerserien på dine fakturaer under indstillinger – avanceret. Her kan du under næste faktura skrive det ønskede nummer, som serien skal starte med og derefter trykke ’ændre’. Det er altid muligt at ændre serienumre opad, men vær opmærksom på, at nummeret efterfølgende ikke kan ændres nedad bagefter.

 

2 ViaBill Watch til e-conomic 


Hvorfor bruge ViaBill?

ViaBill er en unik service til danske virksomheder, som ønsker at outsource debitorbogholderiet, og i stedet koncentrere sig om sin forretning.
Via integrationen til e-conomic, kan du bruge e-conomic til at udstede dine fakturaer, som du altid har gjort, mens du lader ViaBill overvåge dine fakturaer. Hvis en debitor trækker betalingen mere end syv dage efter fakturaens forfaldsdato, sender ViaBill helt automatisk en rykker til debitor. Det samme sker efter yderligere 10 dage, hvis debitor fortsat ikke har betalt, og efter yderligere 10 dage sendes en rykker 3 indeholdende et inkassovarsel. 

Rykkerskrivelserne sendes i dit navn, og der pålægges på hver rykker et gebyr og morarenter iht. dansk rentelovgivning, som debitor skal betale.
Reagerer debitor ikke på inkassovarslet, sender ViaBill dig 10 dage efter rykker 3 en mail, hvor vi beder dig undersøge om debitor har betalt direkte til dig, eller om der er nogle misforståelser. Hører vi ikke fra dig efter yderligere 2 dage, overdrager ViaBill helt gratis for dig sagen til Danmarks største inkassoselskab. Inkassoselskabet formår at hente ca. 50% af de overdragne fakturaer hjem - igen uden omkostninger for dig.


Hvordan kan ViaBill være gratis for dig?

Hos ViaBill tjener vi kun på rykkergebyrer – så det er de glemsomme betalere, der finansierer os. Ikke dig. Derfor kan vi tilbyde dig vores debitorservice gratis og helt uden bindinger.


Kan fakturaer kun sendes pr e-mail?

Nej, hvis du i kundekartoteket i e-conomic har udfyldt kundens e-mail-adresse i feltet "e-mail adresse til fakura", sender ViaBill selvfølgelig helt gratis fakturaer og eventuelle rykkere til denne/disse e-mail-adresser. Lige så, hvis du har udfyldt EAN oplysninger til offentlige kunder. Men hvis du ønsker, at ViaBill printer, kuverterer og sender fakturaerne mv. via Post Danmark, gør vi helt automatisk dette, såfremt e-mail-adressen / EAN-oplysninger ikke er udfyldt i e-conomic. Dette koster kr. 10 ex. moms pr. forsendelse.


Fuldt overblik

Du kan altid logge ind, og se de sendte og overvågede fakturaer her: 
www.viabill.com/e-conomic
Du skal bruge dit sædvanlige login fra e-conomic for at logge ind.

Her kan du også se dine indstillinger, som er hentet fra e-conomic. Bl.a. kan du vælge, om ViaBill skal overvåge alle dine fakturaer/debitorer, eller fravælge debitorgrupper, som du ikke ønsker ViaBill skal overvåge og eventuelt sende rykkere til ved for sen betaling.
Du kan – blandt mange andre ting – også for hver faktura se en "historik", dvs. hvornår er fakturaen udstedt/sendt, hvornår indbetaling har fundet sted og hvilket beløb, der er indbetalt. Hvis fuld betaling ikke har fundet sted rettidigt, kan rykkerhistorikken ses.


Hvordan kan ViaBill overvåge mine fakturaer?

Når du har lavet din faktura klar i e-conomic, er det vigtigt, at du trykker "Bogfør" i stedet for "Bogfør og e-mail". Så snart du trykker Bogfør, sender e-conomic straks fakturaen til ViaBill, så påstempler vi en unik FI-kode, som debitor skal betale til. Dette skyldes, at der ikke må være tvivl om, hvem der indbetaler, hvem der indbetales til samt hvilken faktura, der betales. 
Betalingen indgår på en klientkonto hos PBS/NETS, hvorfra ViaBill kan udtrække informationer om dagens indbetalinger. Dette sker hver morgen inden kl. 06.00. Herved kan ViaBill afstemme alle indbetalinger, og inden kl. 09.00 er de afstemte debitorindbetalinger videresendt til din egen bankkonto, som fremgår af e-conomic-systemet. Samtidig har ViaBill helt automatisk dannet en kassekladde, som ligger klar til din bogføring næste gang, du logger ind på e-conomic. Dit debitorbogholderi er nu fuldstændig afstemt. Nemmere kan det ikke være!


Hvad nu hvis min kunde betaler direkte til min bank?

Hvis du modtager en indbetaling direkte fra din kunde (dvs. uden om ViaBill), er det vigtigt, at du husker at udligne fakturaen i e-conomic. ViaBill sørger automatisk for hver nat at afstemme saldoen på dine fakturaer i e-conomic med fakturasaldoen i ViaBill. Har du nedskrevet restgælden – fx hvis du har udstedt en kreditnota vedr. fakturaen eller selv har modtaget betaling – sørger vi for tilsvarende at nedskrive restbeløbet på fakturaen i ViaBill.


Hvad nu hvis jeg vil give min kunde henstand, f.eks. pga. en indsigelse mod fakturaen?

Hvis du ønsker at give din kunde henstand, dvs. at ViaBill ikke skal sende rykkere til kunden selv om denne betaler for sent, skal du gøre som "Kontant betalt"-punktet ovenfor, men i stedet for at trykke på Kontant betalt-knappen, trykker du på Henstand-knappen. Husk selv at deaktivere henstanden, når du ønsker, at ViaBill skal genoptage rykkerforløbet.


Kan jeg annullere et rykkergebyr på debitor?

Ja, hvis du ønsker, at debitor alligevel skal slippe for at betale rykkergebyret og eventuelle morarenter, kan du annullere disse debitorpålagte gebyrer mod selv at betale kr. 50 ex. moms pr. afsendt rykker. Dette gør du ved at trykke på Skift til Light-knappen, som findes samme sted som Kontant betalt- og Henstand-knapperne.

FAQ - Genvej

Vælg her området du har spørgsmål til

  I Bill _flex _illustration    ViaBill Webshop

I Bill _flex _illustration    ViaBill Debitor

 I Bill _pay Watch _illustration    ViaBill Watch

 2 ViaBill Watch til e-conomic